Jackpot på verdens første slotmaskine udløste den svimlende sum af 50 cent, mens konkurrenterne fristede med en lækker cigar og en kold fadbamse.
Folk over 30 år kan finde på at kalde slotmaskiner for én-armede tyveknægte og går man endnu længere tilbage blev de kære apparater kaldt for handelsstimulatorer.
Hvorfor nu det? Vi har kigget nærmere på slotmaskinen gennem tiderne.
Først lidt navneleg: Tyveknægt giver sig selv. Det skyldes naturligvis, at det føles som om, maskinen stjæler dine penge. ”Slot” stammer fra det engelske ord for ”spalte” og refererer til det sted, man rent fysisk stopper mønterne ind. Sjovt nok kaldes en slotmaskine ofte for ”fruit machine” i England – efter de klassiske frugtsymboler.
For at blive klogere på resten må vi tilbage i tiden:
Forløberen for video poker
Det første kendte spillemaskine i historien var egentlig en mekanisk video poker-maskine.
Den blev opfundet af Sittman & Pit og kom på gaden i Brooklyn i 1891.
Maskinen var udstyret med fem hjul, der hver især viste et af de 50 kort fra et almindeligt sæt spillekort (spar 10 og hjerter knægt var fjernet for at give huset en fordel).
Der var gevinst, hvis du ramte en vindende pokerhånd (dvs. et par eller bedre).
Sittman & Pits pokermaskine havde ingen udbetalingsmekanisme, så gevinsterne blev udleveret af etablissementets indehaver – og de blev ”udleveret” frem for ”udbetalt”, som regel bestod gevinsten nemlig af en kold øl, en cigar, eller hvad der nu blev serveret på det pågældende sted.
Allerede her kom den ”én-armede” på banen. For at udløse mekanismen, der blandede kortene og drejede hjulene rundt, skulle spilleren nemlig trække i et håndtag. Der var af naturlige årsager kun brug for ét håndtag – eller én arm.
Kortene skiftes ud
Det er uvist, om mekanikeren Charles Frey fra San Francisco var inspireret af Sittman & Pits pokermaskine, men i hvert fald præsenterede han fire år senere verden første egentlig slotmaskine, som de ser ud i dag (om end de har gennemgået en temmelig alvorlig modernisering). Visse historikere hævder, at Freys maskine allerede var på gaden i 1887, og så er inspirationen måske gået den anden vej.
Freys maskine hedder Liberty Bell (”hedder”, fordi den stadig eksisterer og er udstillet på Nevada State Museum i Carson City) og er udstyret med tre hjul, der hver især viser de helt klassiske symboler; hestesko, spar, ruder, hjerter, stjerne og så selvfølgelig selve den revnede Liberty Bell.
Liberty Bell
Liberty Bell – eller frihedsklokken – er et symbol på den amerikanske revolution. Den blev bestilt i 1751 fra det London-baserede Whitechapel Foundry og revnede angiveligt, da den ringede første gang efter at være ankommet til Philadelphia.
To lokale metalarbejdere, John Pass og John Stow, smeltede den om og støbte en ny klokke på stedet.
Den ringede angiveligt den 8. juli 1776, da Uafhængighedserklæringen blev læst op. Også denne udgave af Liberty Bell revnede imidlertid – dog først i 1840’erne – og da adskillige reparationsforsøg gik galt, fik klokken lov at beholde sin revne (og den sekundære revne, der opstod ved et af reparationsforsøgene).
Liberty Bell kan i dag ses i Liberty Bell Center i Independence National Historical Park i Philadelphia, Pennsylvania, men den kan ikke ringe.
Slotmaskinen Liberty Bell
Freys maskine fungerede præcis som vi kender det i dag: Læg en mønt i maskinen, og ram så mange ens symboler som muligt. Udbetalingstabellen så således ud:
- 2 hestesko = 5 cents
- 2 hestesko 1 stjerne = 10 cents
- 3 spar = 20 cents
- 3 ruder = 30 cents
- 3 hjerter = 40 cents
- 3 Liberty Bells = 50 cents
I 1907 gik salget af Liberty Bells så forrygende, at Frey ikke længere kunne følge med. Han indgik partnerskab med Mills Novelty Group, hvilket bl.a. førte til udviklingen af den første variation af Liberty Bell. Den hed Operator Bell og havde tyvstjålet de velkendte frugtsymboler fra de såkaldte handelsstimulatorer.
Vind en pakke cigaretter
Handelsstimulatorerne opstod sideløbende med de egentlige slotmaskiner.
Ligesom på slotmaskinerne skulle man trække i et håndtag for at få noget ud af dem, men i modsætning til spilleautomaterne, vandt man ikke penge, men i stedet en pakke tyggegummi, en pakke cigaretter, en cigar eller lignende.
Symbolerne på handelsstimulatorer havde direkte relation til det, der kom ud af dem. Kirsebær gav således tyggegummi med kirsebærsmag osv.
Ud over at have været inspiration til frugtsymbolerne på almindelige spillemaskiner er handelsstimulatorerne også ansvarlige for det klassiske ”BAR”-symbol, der har sin oprindelse i logoet for et af selskaberne bag handelsstimulatorerne; “Bell-Fruit Gum Company”.
Forbudstidens USA
begyndelsen af 1900-tallet stod der handelsstimulatorer over alt i USA; i tobaksforretninger, saloons, bowlinghaller, bordeller og sågar hos barberen.
I forbudstiden blev handelsstimulatorerne amerikanernes ”legale” form for spil, da de ikke blev anset for at være lige så umoralske som spil om penge.
Hammeren faldt dog så snart foretagsomme udbydere forsøgte at give handelsstimulatorerne en ekstra dimension.
Således beretter retssagerne “Iowa State mod Ellis” og “State of Iowa mod Striggles” om, hvordan ukendskab til loven ikke fritager dem, der overtræder.
Vil du spille på mobile enheder? Prøv Betway Mobile!
Begge sager drejer sig om handelsstimulatorer, men det umoralske og dermed strafbare bestod i, at de pågældende maskiner kunne udbetale en form for jetoner, og selvom disse jetoner kun kunne veksles til slik, så var det altså for meget for staten Iowa.
Den første elektroniske maskine
Slotmaskinernes udvikling fortsatte dog ufortrødent på trods af bump på vejen, og i 1963 kunne Bally Manufactoing Co. præsentere “Money Honey”, verdens første elektroniske slotmaskine.
Money Honey var udstyret med den klassiske tragt, der munder ud i en skuffe under maskinen, som mønterne falder ned i, når man vinder. Maskinen kunne udbetale helt op til 500 mønter uden indblanding fra personalet.
Siden da er der unægtelig sket noget af en fremgang inden for de elektroniske komponenter af maskinerne, og i dag er det vel nærmest en tilsnigelse at kalde maskinerne andet end digitale.
Hønen, der lægger guldæg
Hvad Sittman & Pit og Charles Frey havde i tankerne i slutningen af 1800-tallet er selvfølgelig svært at vide, men mon ikke de drømte om at skabe en indbringende succes, de kunne leve af lang tid fremover.
Der er dog ingen tvivl om, at de aldrig havde drømt om, at de var i gang med at lægge et guldæg, der bare har vokset sig større og større op gennem det seneste århundrede, og nu udgør livsgrundlaget for tusindvis af mennesker over hele jorden (ikke spillerne naturligvis – de taber jo pr. definition, men casinoansatte, udviklere, designere, artikelforfattere og mange andre).
De seneste tal, der godt nok er fra 2005, viser f.eks., at 70% af indtjeningen på casinoer i USA stammer fra spillemaskiner.
Læs også: Slots Strategi
