En speciel version af Jacks or Better.
Hvis du er glad for poker, men ikke rigtig bryder dig om at vinde andre menneskers penge, og/eller du begynder at kede dig, mens du venter på, at det bliver din tur, så er video poker lige noget for dig.
I video poker spiller du nemlig mod huset, og det går hæsblæsende hurtigt.
Der findes utallige variationer af video poker, men de mest kendte er nok Jacks or Better og Aces & Faces.
Ovenfor finder du en gratis udgave af Aces & Faces, så du kan øve dig lidt, inden du kaster dig ud i at vinde penge fra et online casino.
Regler for Aces and Faces-video poker
Spilleren får i første omgang udleveret fem kort og skal derefter beslutte, hvor mange af dem (fra 0 til 5) han eller hun vil beholde i jagten på den bedst mulige pokerhånd.
De kort, spilleren ikke ønsker at beholde, udskiftes med nye kort fra den resterende bunke spillekort.
Som navnet antyder, giver par lavere end knægte ikke nogen gevinst, mens det kræver en Royal Flush at udløse en evt. jackpot.
Ift. Jacks or Better, der i bund og grund er samme spil, udbetaler Aces & Faces større gevinster ved fire ens, hvis de er i billedkort, og endnu større for fire esser.
Hver gang du rammer en vindende kombination, får du mulighed for at fordoble din gevinst (eller fordoble halvdelen af din gevinst og putte den anden halvdel i lommen, hvis det passer bedre til dit temperament).
Hvis du går efter fordobling, får du udleveret et kort med billedsiden opad og fire kort med billedsiden nedad.
Du vælger så et af de fire skjulte kort, og hvis det er højere end det åbne kort, har du fordoblet din gevinst. Er det skjulte kort lavere, er din gevinst gået tabt. Lykkes du med at fordoble din gevinst, kan du forsøge at fordoble en gang til (du kan fordoble op til fire gange i alt på en enkelt hånd).
Basal video pokerstrategi
På samme måde som i blackjack findes der en grundlæggende matematisk strategi for video poker, der giver dig de korrekte odds i enhver given situation.
Den er dog en del mere kompliceret og varierer fra variant til variant, og derfor er onlinecasinoer en herlig ting for spillere, der ønsker at give sig selv den største mulighed for overskud.
Hjemme foran computeren er der nemlig ingen, der ser skævt til dig, hvis du sidder med et strategipapir fundet på internettet ved siden af skærmen, mens du spiller video poker.
At den optimale video poker-strategi er et must, viser statistikken med al tydelighed. Spillere, der spiller statistisk korrekt, sænker således husets fordel til under 0,5% (på video poker-maskiner med jackpot), mens almindelige ”Jeg spiller efter min fornemmelse”-spillere opgiver 10% eller mere til casinoet (naturligvis afhængigt af, hvor gode deres fornemmelser er…).
Maksimal Udbetaling
Udbetalingstabellen er noget af det vigtigste, når du overvejer, hvilken maskine du vil spille på.
Enhver video poker-maskine med respekt for sig selv viser tabellen som noget af det mest iøjnefaldende, og gør den ikke det, bør du overveje at finde et andet sted at spille.
Har du ikke hele tabellen ved hånden, beskrives video poker-maskiner ud fra gevinsten for et fuldt hus og en flush på formen x/y.
Ovenstående maskine er altså en Aces & Faces 8/5.
Der kan selvfølgelig være lokale variationer, så hold altid et vågent øje med udbetalingstabellen, inden du putter (virtuelle) mønter i maskinen.
Progressiv Jackpot
Mange video poker-maskiner er udstyret med jackpots og endog progressive jackpots, hvis du rammer en Royal Flush.
Størrelsen af en progressiv jackpot ligger ikke fast, men stiger i takt med, at spillere spiller på maskinen. Progressive jackpotpuljer deles ofte mellem flere forskellige casinoer, så den samlede pulje kan nå et rigtigt stort beløb, inden den bliver udløst af en heldig spiller.
Vær opmærksom på, at du kun kan vinde jackpots, hvis du har spillet det maksimalt tilladte antal mønter (Bet Max) i det aktuelle spil.
Hvis ovenstående har vakt din interesse, kan du begynde med et par gratis spil på vores Aces & Faces-simulator.
Du vinder selvfølgelig ingen penge, hvis du rammer en gevinst, men det giver alligevel en god fornemmelse for, om video poker nu også er noget for dig i praksis.