Man kan blive afhængig af mange, gode ting. Vin, tobak, mad, shopping – listen er uendelig. Spil hører også til her – og da internettet i sig selv er afhængighedsskabende, er online-spil en dræber på området.
Du ved selv, om du har let ved at blive afhængig – om du ofte overdriver ting du godt kan lide. Hvis du spiser mere end du skal. Hvis du vågner op efter en vild indkøbstur og føler dig syg af ærgelse. Hvis vinflaskernes størrelse synes mindre og mindre – ja, så er tiden inde til at være på vagt.
Hvornår er dit spil et problem?
Der er en række adfærdsmønstre, som kan afsløre afhængighed af spil. Gennemgå listen og se, hvad der passer på dig.
Hvis du kan sige ja til flere af disse punkter, så har du et reelt problem. Det er bedst at være ærlig her – i hvert fald overfor dig selv.
Risikoadfærd
Tjek, hvor meget af nedenstående du genkender hos dig selv. Du:
- Bruger flere penge på spil end, hvad du oprindeligt havde regnet med.
- Bliver let irriteret, hvis nogen eller noget forstyrrer dig, mens du spiller.
- Forfølger dine tab – prøver at vinde de tabte penge tilbage.
- Mister tidsfornemmelsen og spiller længere end planlagt.
- Fortæller ikke sandheden til dem, der er tæt på dig.
- Holder ikke op, når du har vundet, men fortsætter med at spille, til pengene er væk.
- Tror helt sikkert på den store gevinst.
- Tror du taber, fordi du ikke spiller godt nok.
- Bruger mere og mere tid på at spille og på at tænke på spil.
- Skal spille med større og større indsatser for at opnå den samme spænding.
- Bruger flere penge på spil, end hvad du fortæller dine venner.
- Vælger spil frem for familie, venner og arbejde.
Benægtelse er halvdelen af problemet
At udvikle et spilleproblem er ikke noget, vi aktivt søger. Afhængighed er noget i underbevidstheden – vi kan ikke påvirke det med vores vilje. Blot at ønske at spille mindre er sandsynligvis ikke nok.
Kun hvis du erkender, at der er et problem, kan du finde midler til virkeligt at tage hånd om det. Prøv at sige højt til dig selv: ”Jeg har et spilleproblem.” Se, hvordan du føler dig efter det.
Du er ikke alene
Der findes folk, der forstår dig, og som kan hjælpe dig. Den menneskelige psykologi er, hvad den er – vi fungerer allesammen mere eller mindre på samme måde.
Der er f.eks. gode chancer for, at du kan finde en gruppe såkaldte ”anonyme spillere” ikke langt fra, hvor du bor. Tag telefonen og få dig en kort chat. Det kan ændre dit liv.
I mange af nettets kasinoer og pokerrum kan du selv sætte grænserne for, hvor meget du vil spille for. Du kan bede disse steder blokere din spillekonto, så du ikke i et øjebliks svaghed falder for fristelsen.
ROFUS
Som dansker kan du desuden benytte dig af ROFUS, der står for Register Over Frivilligt Udelukkede Spillere. Her kan du registrere dig, så du vil blive udelukket fra alle spillefirmaer med dansk licens. Registret administreres af Spillemyndigheden.
Læs mere om ROFUS på Skat.dk (http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=2061970&vId=209500)
Nogle referencer
Nedenfor finder du kontaktinformation til folk, som ved, hvad de taler om:
- Center for Ludomani (http://ludomani.dk/)
Hjælpelinje: 70 222 825
Det kan være spændende at spille, men sæt ikke dit velbefindende på spil!