I Dan Turéll Samlingens gemmer har jeg fundet en gulnet Politiken-artikel som forklarer alt
”Jeg er… gambler, og jeg siger det ikke for hverken at prale af det eller rødme over det. Jeg er fuldstændig overbevist om, at det er noget man har lige så lidt indflydelse på som om man er rødhåret eller ”kraftig af bygning”. Jeg er født spiller ligesom jeg er født (som) mand. Ingen har nogensinde spurgt mig om det.
Jeg vil aldrig i normal tilstand kunne købe f.eks. et gulvtæppe til 5.000 kr… . Men jeg ville når som helst, næsten stille beløbet på højkant i en rask gang poker. Sådan er spillere!”
En poker-spillers bekendelser
Den gambler-betroelse du læser, har jeg – takket været bibliotekar Peter Strøm – fundet i Dan Turèll Samlingen i Vangede. Jeg var der i går. Årets Dan Turèll Medalje stod til uddeling. Modtager var det unge digterhåb Rasmus Halling Nielsen. Jacob Ludvigsen med det store kraftfulde hår og Lars Movin stod for uddelingen. Den kølige hvidvin og Onkel Dannys yndlingsøl var stilllet frem. Og så var det at jeg begyndte at plage Peter Strøm, om han kunne finde en bestemt Politiken-artikel fra 1979, hvor Onkel bekender sig som gambler. Det kunne Peter, som den samvittighedsfulde bibliotekar han er.
Avisklippet er gulnet. Avisklippet er fra før aviserne begyndte at registrere deres stof i den store database som hedder Infomedia. Men Dan Turèlls bekendelse til gambling, betting og casino royal er hamrende frisk i sproget. Dan Turèll, mest kendt for sin krimiserie ”Mord i Mørket” osv., var et kæmpe sprogtalent. Jeg fortsætter:
Spil er gift og lidenskab
”Spil er gift og lidenskab, og så meget farligere som det tillige har en omtrent erotisk dimension. Som enhver spiller véd er der aftener hvor man kan fortælle dem hvad de skal gøre, og de gør det. Disse aftener er så storslåede og bevidsthedsudvidende og ekstatiske som selve kærlighedens under. Blot er man alene om dem – sammen med taberen, naturligvis, der ikke altid deler éns forståelige lykke.”
Sé, det er kraftfulde vendinger fra en erfaren mand. Rårygning og druk lagde ham alt for tidligt i graven i det herrens år 1993. Men inden da nåede Dan Turèll at spamme næsten samtlige medier med tusinder af super veloplagte klummer, portrætter, kommentarer og meget andet. Ønsker du nogle gode argumenter for din spillelidenskab, så er der grund til at følge med, når Onkel Danny uddyber og sondrer mellem (1) Fjerndistance spil og (2) Nærdistance spil.
I første har spilleren ikke direkte indflydelse på resultatet: Tipsfodbold, trav og galop, brevdue-banen, totalisatoren.
Nærdistancespil inddeler Dan Turèll igen i tre grupper: (1) Behændighedsspil som kræver fysisk teknik, næsten som i sport. Eksempler: billard, bowling, pinball. (2) Tankespil som kræver en konkret psykisk teknik: skak, bridge, mah jong, whist, casino. (3) Hasardspil som kortspil, og især poker.
Pokerman
”Dette område er min disciplin,” hedder det fra Dan Turèll. ”Tro ikke jeg sidder og slitrer kort i svedige fingere fra tidlig morgen til sen aften. Det har jeg slet ikke tid til.
Men en gang imellem… så griber Spille-Djævelen mig. Så går jeg den lige og direkte vej ned til et af de værtshuse hvor jeg ved andre med samme lyst kommer…
Lad det begynde nok så stilfærdigt om en omgang, lad det handle om pengene eller være spil for spillets skyld uden indsats – før eller senere begynder kortene at tale. De bliver næsten gennemsigtige. De får stemmer. De telegraferer og morser til een – hvis man er spiller…
Royal Straight Flush
Der er aftener man tilbringer som i en evig pas-krig: man kæmper, alle kæmper, men kortene er til ingenting i aften, de vil intet med én og alle går skuffede hjem. Der er andre og usigeligt vidunderlige aftener hvor kortene til gengæld eksploderer og den ene usandsynlige konstellation efter den anden danser frem som i en Hollywood ballet: tre spillere med henholdsvis fire esser, fire konger, fire damer… Der er aftener da man får tre Royal Straight Flush på rad og næsten kunne græde.
Det er de store aftener, dem spillerne lever for. Dem hvor man ved at i aften er man ubesejerlig og usårlig. I aften kan ingen slå én. Kortene har hørt ens tanker, de kan mærke det, de bøjer sig for overmagten. Stille og roligt vinder man spil efter spil, aldrig i tvivl om det næste: Man adlyder simpelthen en naturlov, som når græsset bryder op gennem jorden. Man skal jo vinde…
Sådan er spillets lov, og kunden der lyder spillets love kan vinde det. Den gode hasardspiller følger som regel nogle love, han næppe ville redegøre fornuftsmæssig for. Spar signalerede til mig i aftes, ville han sige. Spar blinkede til mig. Så han spillede Spar – og vandt.
Sådan gør en spiller, og for ikke spillere vil det sandsynligvis lyde som galimatias og galskab. Men det gør de fleste store kunstnere såmænd også.”
Ønsker du at læse hele artiklen, så findes den også i antologien ”Onkel Danny Fortæller” (Borgen, 1986). Den findes bedst på biblioteket. Dan Turèll Samlingen – med onkels originale skrivemaskine, rårygeudstyr og andre rariteter – er del af Vangede Bibliotek, der har hjemme på Vangede Bygade 45. Onkel ville formentlig have sat pris på, at Biblioteket ud til gade har indrettet en rigtig hyggelig café, kaldet Café Caféen. Hverdage 11-18 (fredage 11-16).
Jo, og leder du efter bøger om gambling, står de under 70-79 Kunst. Spil. Sport.
