En edge-sorter er i stand til at opdage og genkende små forskelle i mønstrene på bagsiden af spillekort og bruge det til sin egen fordel.
Edge-sorting er en teknik, der anvendes af usædvanligt observante kortspillere, når de har lært sig at skelne forskellige spillekort fra hinanden ud fra små unøjagtigheder i mønstrene på kortenes bagsider.
Ideelt set bør alle spillekort være fremstillet, så mønsteret på bagsiden er fuldstændigt ens i på alle ledder og kanter, men i praksis viser det sig, at der ofte er små forskelle fra side til side eller hjørne til hjørne.
Smarte spillere på jagt efter en fordel holder selvfølgelig øje med disse unøjagtigheder, så de bliver i stand til at forudsige næste kort i bunken og dermed sikre sig en større chance for at vinde.
Kort sagt udnytter edge-sorteren kortproducentens sjusk til at opnå gevinst.
Vi har valgt at beholde det engelske udtryk; “edge sorting” i denne artikel, da en evt. dansk oversættelse ikke rigtigt giver det rette billede. Ordet “edge” har den fortrinlige egenskab, at det både henviser til kanten af kortene og samtidig beskriver, hvordan spilleren opnår en fordel. “Kantsortering” bliver bare aldrig helt det samme.
Se vores video om Edge Sorting
Edge-sorting lyder umiddelbart spektakulært, men det er rent faktisk en reel udfordring for casinoer, der allerede har tabt millioner af dollar til velkendte edge-sortere.
Teknikken bruges primært i spil som blackjack, baccarat og forskellige former for poker, men udgør en risiko i ethvert kortspil, hvor der anvendes kort med bagsiden opad.
Særligt kortproducenten Gemacos produkter har været udråbt som lette at edge-sorte, og når du først ved, hvad du skal holde øje med, er det egentligt slet ikke så svært.
Først og fremmest skal mønsteret på bagsiden af kortet være en form for gentagelse af sig selv, så der er mulighed for asymmetri langs kanterne.
Mønstrene på disse kort har f.eks. en hel ruder langs venstre side af kortet og kun en halv ruder langs højre side af kortet.
Udtonede kanter åbner op for endnu mere asymmetri.
Læg mærke til, hvordan der er mere “luft” mellem kant og mønster for oven på det røde kort og tilsvarende i venstre side af det blå kort.
Sådan foregår det
Edge-sorting foregår som regel i spil, hvor en bestemt gruppe kort er mere værdifulde end de resterende kort i bunken.
Når spilleren har identificeret asymmetrien i mønsteret, begynder han eller hun ganske diskret at sortere kortene, så alle de værdifulde kort vender på en måde, og alle de mindre værdifulde kort vender omvendt.
Hvis det lykkes, har spilleren derefter fuldt overblik over, hvorvidt det næste kort i rækken er værdifuldt eller ikke værdifuldt, allerede inden dealeren tager det ud af skoen, og han eller hun opnår derfor en markant fordel.
I baccarat er de fire mest værdifulde kort f.eks. 6, 7, 8 og 9, og når spilleren ved om næste kort er et af dem eller ej, så bliver det noget nemmere at beslutte, hvorvidt der skal spilles på “spillerens hånd” eller “bankørens hånd”. Korrekt udført edge-sorting i baccarat giver spilleren en fordel over huset på 6,76%, hvilket er mere end rigeligt til at give et massivt overskud i længden.
Spillerens fordel bevares naturligvis kun, så længe dealeren ikke begynder at dreje på kortbunken.
På samme måde kan en edge-sortet kortbunke i blackjack give spilleren uvurdelige oplysninger om både dealerens skjulte kort og det næste kort i bunken.
Hvis edge-sorteren lykkes med at skille tierne fra den resterende del af kortene, opnår han eller hun en fordel på hele 18% over huset og set i forhold til husets normalt ellers begrænsede fordel, skal der ikke meget fantasi til, før 18% kan give dollartegn i øjnene.
Ovenstående illustrerer med al tydelighed, hvordan edge-sorting bringer “dygtighed” ind i ellers almindelige hasardspil og lynhurtigt vender fordelen i spillet til spillerens side.
Bemærk dog, at edge-sorting har en begrænset levetid og kun virker, indtil der opstår en delvis vending i kortbunken under en blanding. Dvs. hvis dealeren deler kortbunken i to eller flere dele og drejer en af delbunkerne 180 grader, inden kortene blandes påny.
Den delvise vending af kortbunken kaldes derfor også for “dødsmærket” blandt etablerede edge-sortere.
Edge-sortingens nødvendige elementer
- Bagsiden af kortene skal have tydeligt asymmetriske, gentagne mønstre.
- Spilleren skal kunne se bagsiden af mindst et af de kommende kort, inden han eller hun skal tage en nødvendig beslutning.
- Edge-sorting kan kun bruges, hvis både spilleres og dealers håndtering af kortene er underlagt en fast procedure under såvel spil som uddeling. Dermed reduceres risikoen for, at sorteringen af kortene forstyrres, og den er dermed tilgængelig i næste rundes spil.
- Blandingen skal foregå på en måde, så den ikke indeholder en 180 graders vending af en del af kortbunken.
- Kun dealeren og spillerne må have adgang til kort og sko.
- Sidst, men ikke mindst skal både casinopersonale og sikkerhedsfolk være fuldstændigt uvidende om metoden.
De fleste, hvis ikke alle casinoer anser edge-sorting for at være snyd på linje med at mærke kort.
Edge-sortere argumenterer dog for, at der er en markant forskel. Edge-sorteren påfører nemlig ikke kortene nogen form for udefrakommende mærke, men udnytter blot de fejl, der allerede findes i kortenes mønstre.
Med andre ord udnytter edge-sorteren bare spillets allerede eksisterende materialer til at give sig selv en fordel på bekostning af casinoet – vel og mærke uden at gøre casinoet opmærksom på de observerede materialefejl.
Nogle går endda så langt som at beskylde kortproducenterne for, at det er dem, der mærker kortene ved ubevidst at skære dem asymmetrisk.
Under alle omstændigheder regnes edge-sorting dog for at være illegalt, og amerikanske casinoer er endda gået så langt som til at anlægge sag mod spillere, de mistænker for at udøve teknikken.
Det har dog endnu ikke afskrækket det voksende antal edge-sortere, der stadig finder betydelig værdi i metoden ift. den minimale risiko for at blive opdaget.
Glad Phil
Selvom teknikken har været kendt i mere end tyve år, fik edge-sorting først sit egentlige gennembrud i 2012.
Her lykkedes det nemlig den verdensberømte pokerspiller Phil Ivey at vinde 12 millioner dollars fra Croakfords Casino og 10 millioner dollars fra Borgata Casino.
Selvom Ivey er kendt som storspiller var de enorme beløb alligevel rigeligt til, at han blev beskyldt for edge-sorting, og han måtte senere krybe til korset og indrømme, at han rent faktisk havde benyttet sig af teknikken.
Ivey fik en massiv bøde og konfiskeret omkring 80% af det beløb, han havde vundet på Croakfords Casino.
Ked Phil
Da sikkerhedspersonalet på Borgata Casino fik kigget nærmere på videobåndene af Iveys spil, der foregik over to dage, viste det sig nemlig, at han havde bedt om at spille med det samme sæt kort på andendagen, som havde været brugt på førstedagen.
Han havde også bedt om, at der blev benyttet en automatisk blandemaskine, der ikke drejede kortbunken, og at dealeren afholdt sig fra at dreje bunken, både før de blev lagt i skoen og i kortbunken.
“Overtro” var begrundelsen for Iveys mange krav, og de blev bakket op af hans partner i spillet, der senere viste sig at være en kendt edge-sorter.
I sidste ende var de mange indicier dog rigeligt til, at casinoet kunne anklage dem begge for edge-sorting, og Borgata Casino gik straks i gang med at lægge sag an mod Ivey.
Casinoer og kortproducenter har alle kort på hånden
Selvom edge-sorting anses for at være snyd, vil der altid være spillere, der prøver at udnytte enhver fordel, de kan komme i nærheden af.
Ift. edge-sorting har de ovenikøbet en forholdsvis god sag, da de objektivt set ikke gør noget galt.
Derfor er bolden på casinoernes og især kortproducenternes banehalvdel.
Med de store beløb, der er på spil, burde det kunne lade sig gøre at producere spillekort, der ikke lider af asymmetriske mønstre og dermed eliminere problemet totalt, allerede inden de første kort forlader dealerens sko.
Man kan selvfølgelig argumentere for, at det er casinoet, det går ud over, og at vi som spillere kan være ligeglade med, om edge-sortere lykkes med at vinde casinoets penge.
I den forbindelse er det dog vigtigt at huske på, at asymmetriske kort også risikerer at blive brugt i poker, hvor en dygtig edge-sorter i den grad vil kunne sikre sig en markant fordel – og det er så mod andre almindelige spillere.
De lette løsninger?
Mange casinoer benytter sig allerede af de forholdsvis lette løsninger, der i høj grad eliminerer edge-sorterens fordele.
F.eks. ser vi ofte dealeren blande kortene ved ganske enkelt at rode dem rundt i en stor bunke, og på mange casinoer skiftes alle kortene jævnligt ud i løbet af dagen.
I en del spil er det heller ikke længere tilladt for spilleren at berøre kortene – ikke engang vedkommendes egne.
Ovenikøbet er der efterhånden adskillige casinoer, der simpelthen destruerer de brugte kort, når de tages ud af spil, så situationer, som den Phil Ivey udnyttede ved at få lov til at bruge samme kort som dagen forinden, fuldstændig kan undgås.
Under alle omstændigheder har Phil Ivey-historien medført, at mange kortproducenter er blevet mere opfindsomme i deres design, så kortene ikke længere er så lette at edge-sorte, og samtidig har de fleste casinoer efterhånden lært, at kortenes kvalitet ikke er det bedste sted at spare.
