Vincent Hendricks er for professorer hvad Jimi Hendrix var for el-guitarer
Prøv engang at sige professor – og de fleste vil tænke på en hvidhåret gammelklog herre, der er så distræt, at han kan vide alt, men samtidig have glemt at snøre sine sko…
Vincent F. Hendricks er det stik modsatte. Fra det øjeblik han træder ind i et rum, vil folks opmærksomhed automatisk begynde at centrere om ham. Høj, påfaldende mørk, atletisk bygget – og speedsnakkende som en DJ. Og så er det ikke så vigtigt, om det er på dansk eller amerikansk.
Ekspert i boblestudier og spilteori
Hendricks er i løbet af kort tid stesinatget til tops på den akademiske himmel, takket været en imponerende forskningsindsats, hvor der blandt andet indgår adfærdsstudier og spilteori.
Takket været Carlsberg Fonden, der lever højt på alle de gode Hof vi sætter til livs, har han fået 14,4 millioner kroner til at indrette et institut og forske i Center for Information og Boblestudier.
Boblestudier er det forhold, at ellers intelligente mennesker, kan samle sig i flokke – for så at handle virkelig dumt! Vi kender fænomenet fra boligboblen i 2008, hvor en masse mennesker fik købt sig fast ejendom til toppriser. Underforstået, at de måtte tage betydelige tab, hvis de pludselig blev nødt til at sælge.
Tilsvarende bobler og oppustede tendenser finder vi indenfor politik, hvor folk stemmer på dem, der ender med ikke at hjælpe dem, eller gambling og betting, hvor man satser på dét som alle andre satser på – det hedder ”band-wagon” – og derfor ikke når den maksimale effekt.
Hvad kan vi så lære af det?
Som gambler gælder det om hele tiden at holde hovedet koldt. Det ved alle. Men denne viden indskrænker sig til det spil, den ramme man fungerer i. Med Vincent F. Hendricks og hans bobleforskning kommer man også til at forstå, at bobler ikke mindst handler om at kunne gennemskue, hvilken scene, der er ved at ryge op i en boble, og hvilke scener, der er undervurderede.
Lemmingeeffekter
Man kan for eksempel sige, at poker både har været undervurderet, men også har udviklet sig til en boble. Det undervurderede ligger i den utrolige medvind som de gutter der startede op i sen 1990’erne har fået ved at blive gode til noget, som de fleste andre først fik øje for flere år senere.
Det overvurderede er så dem, der går ind i f.eks. den populære online poker, uden at være ordentligt klædt på. Altså uden at have sat sig nok ind i spilleregler og sandsynligheder.
Der vil altid være hajer som står parate til at udnytte bobler. I online poker vil det være erfarne pokerspillere som fra splitscreens derhjemme – de kan have gang i 12 forskellige online-spil på en gang – forsøger at udnytte deres fordel som first-mover. I bolighandel er det meget værre, specielt når erfarne aktører rask væk sælger boliger, hvor de ved at priserne er kraftigt oppustede. Det er det man kalder asymmetrisk viden, at de, der kommer sidst, eller for sent, har den mindste viden. Hvilket dem, der kommer først, udnytter.
Ifølge den meget underholdende professor er det sammenfaldende for bobler, at de appellerer til folks likvide cash. Du står simpelthen og har nogle gode sedler som tigger om at blive brændt af…
Gambling om Gud
Lige nu er der en masse hype omkring professor Hendricks nye mærkelige forskningscenter. Jeg har også svært ved at få konkrete råd fra ham, hvordan gamblere bruger denne viden til at dygtiggøre sig. Og så dog. På et tidspunkt publicerede han den videnskabelige artikel ”Gambling om Gud”, hvor han argumenterer for, at man har en fordel af at vædde på gammelfar i det høje…
I sin artikel henviser Hendricks til den franske matematiker Blaise Pascal, der i 1600-tallet opstillede sit ”Pascals væddemål”. Det handler om, det kan svare sig at vædde for Guds eksistens.
Det mener Pascal at det kan! Eller som Hendricks skriver i tidsskriftet Ingeniøren: ”’Pascals væddemål’ den første egentlige anvendelse af den fornemme og meget anvendelige disciplin beslutningsteori, der i tidens løb har produceret mange fine resultater om menneskelig overvejelse, beslutning og handling. Begrebet ‘forventet nytteværdi’ spiller en central rolle i beslutningsteori og ligger jo indlejret i Pascals ræsonnement. Antag, at nytten af penge er lineær med antallet af kroner, hvorfor penges værdi tilskrives præcis deres pålydende. Nu kan du betale en krone for at deltage i et spil, hvor der er lige stor chance for enten ikke at få noget udbytte eller at få tre kroner i gevinst. Forventningen er således 0x(1/2) 3x(1/2) = 1,5. Betaler du en krone og spiller, er din forventning -1 1,5 = 0,5. Denne værdi overstiger imidlertid forventningen ved ikke at spille, der i sagens natur er 0, hvorfor du burde spille. Hvis nu spillet havde lige stor chance for, at man ikke fik noget igen, og for at få to kroner, ser regnestykket på forventningen ud som 0x(1/2) 2x(1/2) = 1. Og her har vi et af beslutningsteoriens credoer, for enten kan du betale en krone og være med, eller du kan sige nej tak. Det er underordnet, forventningen er under alle omstændigheder 0. Så man kan lige så godt gamble om Gud.”
Hvis ovenstående lyder ”langhåret”, så tjek Vincent Hendricks på Connery.dk, der på et tidspunkt fik ham til at optræde i sit klasselokale med en gruppe letpåklædte skønheder. Det fik Hendricks meget kritik for. Og endte med at undskylde. Men billederne ligger stadig på mandesitet Connery.dk – og så er det lige Vincents nye bog: ”Spræng boblen. Sådan bevarer du fornuften i en ufornuftig verden”, hvor han beskæftiger sig med ting, der handles langt over deres fundamentale værdi, Justin Bieber og Dovne Robert inklusive.
God Påske!
